En skeletmuskel er forbundet til en knogle ved et udspring og en insertion, bestående af tæt bindevæv. Dette bindevæv kaldes en tendon og udspringer af knoglers periost og binder til musklen som fascia (ved enderne) - dette sikrer at når musklen kontraheres følger knogle(r)n(e) naturligt med. Aponeuroser har samme formål (at forbinde knogle og muskel), dens form og opbygning er dog anderledes. Aponeuroser består af fibrøst bindevæv, der omgiver tyndere muskler (eks. v. kraniet).
Under fascia findes epimysium - det yderste lag bindevæv, som holder sammen på musklen. Næste lag bindevæv kaldes perimysium og det sidste endomysium.

Perimysium opdeler musklen i fasikler. Til hver fasikel er tilknyttet en/flere nervefibre og perimysium er også blodkarsfyldt. Hver fasikel opdeles af endomysium i muskelfibre, der består af myofibriller, nukleuser, mitokondrier og sarcoplasmatisk retikulum. Sarcolemma adskiller disse bestanddele fra direkte kontakt med endomysium, der også indeholder mindre blodkar. Blodkarrene og mitokondrierne er alfa omega for muskelfunktionen, idet disse leverer næring, trigger-stoffer og energi til kontraktionerne.

Muskelfibren består af myofibrillerne- opbygget af actin og myosin, som er tynde fibrøse proteiner, der er bundet sammen i et mønster resulterende i skeletmuskelfibrens stribede udseende. Actin-filamenter forbindes i et z-mønster (z-linjen) og disse z-linjer afgrænser de såkalde sarkomerer. Derudover består en sarkomer af en h-zone (kun myosin), m-linje (myosin bindes sammen), i-bånd (kun actin) og et a-bånd (mellem to i-bånd - både actin og mysosin samt h-zonen). Myofibrillerne holdes som nævnt sammen af sarcolemma i en cylinderform, hvor sarcoplasmatiske reticulum sørger for den interne struktur (findes mellem og omkring fibrillerne). SR omringer også de såkaldte t-tuber (indposninger af sarcolemma) som cisternae (vigtigt, vigtigt for kontraktion -sørger nemlig for Ca og leverer ATP til energi). Cisternae og t-tuberne befinder sig v. a-båndet (hvor myosin og actin overlapper hinanden).

En skeletmuskel kan have en af fire typeudseender: uni-pennant (semi-), bi-pennant eller multipennant samt fusiform. Unipennant: m. vastus medialis, bipennant: m. rectus femoris, multipennant: m. deltoideus og fusiform: m. biceps brachii.
Hvis en muskel v. kontraktion udfører den primære bevægelse (fleksion/ekstension) over et led, siges den at være prime mover. Andre muskler kan da hjælpe til (synergister) eller modvirke bevægelsen (antagonister). En muskels styrke afgøres af størrelse af dens fysiologiske tværsnit (vinkelret på fiberretningen). Det anatomiske tværsnit beskriver da blot musklens udbredelse ((parallelt m. et